fredag den 21. februar 2014
Pas på med alternativet til BnB
onsdag den 26. maj 2010
Kort udfald på telefonen
Til alt held var SIM-kortet intakt. Så med en "ny" gammel telefon var der kort tid efter atter hul igennem til Odense Bed and Breakfast.
Skulle vi af en eller anden grund ikke tage telefonen, kan man i stedet for kontakte os via email fra vores hjemmeside. Normalt svarer vi der tilbage inden for 24 timer.
tirsdag den 4. maj 2010
Mandag er kontaktdag
fredag den 19. februar 2010
Sne og islandske heste
Gæster kommer samme dag, som Odense er ramt af et mildt snevejr. Heldigvis bor vi op til en vej, hvor bybusserne kører forbi. Det betyder at vejen altid er fint ryddet. Vores gæster får derfor ingen problemer med at nå frem til os.
søndag den 3. januar 2010
Status for 2009
2009 har været det første hele kalenderår, hvor vi har drevet privat overnatning - også kaldet Bed and Breakfast. Trods den igangværende finanskrise, synes vi at det har været et godt og spændende år. Målene om at blive lette at finde på internettet og få lavet en informativ og pæn hjemmeside er nået.
I tiden mellem jul og nytår har vi malet det meste af huset indvendigt og fået lavet diverse små reperationer.
I 2010 har valgt at fastholde vores billige priser på samme niveau som i 2009. Prisen for en enkeltovernatning starter således ved kun 300 kroner og vi giver naturligvis stadig 10% rabat for 3 eller flere overnatninger.
Vi vil gerne slutte af med at ønske et Godt nytår til alle tidligere og kommende gæster/samarbejdspartnere.
mandag den 9. november 2009
Den italienske drøm
Det har tilsyneladende heller ikke været helt let at få tid til at være værter for de betalende gæster. Foruden de rejseselskaber, som har arrangeret ture til "Case danese" - uden forhåndsaftale - har op til 30 mennesker om dagen, lagt turen forbi for at se det kendte hus. Puha jeg bliver helt træt ved tanken om alt det postyr - og så endda uden at kunne leve af det.
fredag den 28. august 2009
Bryllupsnætter
I løbet af sommeren har vi haft besøg af to par, som overnattede i vores Bed & Breakfast på bryllupsnatten. Det har vi naturligvis været meget glade og stolte over.
Sådan en dag er jo helt speciel for brudeparret - men også for os, fordi vi naturligvis gerne vil give gæsterne en ekstra god oplevelse. Det valgte vi at gøre ved bl.a. at sætte champagne og frisk frugt frem på værelset.
Vi har ikke nogen bryllupssuite, men vi har bl.a. både en lejlighed med eget toilet og et rummeligt værelse, som begge har været brugt af brudepar i forbindelse med overnatning.
Der kan naturligvis være mange grunde til at brudeparrene valgte at overnatte hos os. Vi tror det bl.a. er fordi bondehuset har en god atmosfære og at der er rart at være.
Det er nok på sin plads at fortælle måske kommende brudepar og andre, at vi faktisk ikke selv bor i bondehuset, men i nabohuset, hvilket vi tænker må give et mere afslappet og privat ophold - i lighed med hotel.